Hvorfor skal jeg være grøn, gul eller rød?
Det skal du, fordi Sundhedsstyrelsen har indført nye nationale kliniske retningslinjer.
Ifølge disse retningslinjer skal din tandlæge foretage en såkaldt
risikovurdering og placere dig i en grøn, gul eller rød kategori. Et af formålene
med retningslinjerne er at motivere dig til i højere grad at tage et medansvar
for din egen tandsundhed. Det kan du fx gøre ved at være endnu grundigere
med tandbørste og tandtråd og ved at holde igen med sodavand og andre
søde sager. Tal med din tandlæge om, hvad du konkret kan gøre for at få en
bedre tandsundhed.

Hvornår træder de nye regler i kraft, og hvordan bliver overgangen
til de nye regler?
Du skal inddeles i grøn, gul eller rød kategori, når du første gang kommer til
tandlægen efter den 1. april 2015. Hvis du allerede er i gang med et behandlingsforløb,
sørger din tandlæge for, at din behandlingsplan justeres i overensstemmelse
med de nye ydelser i Tandlægeoverenskomsten.

Hvornår er jeg grøn?
Du tilhører den grønne kategori, hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne,
tandkødet eller mundhulen i øvrigt. Hvis du er grøn, vil du blive indkaldt til
undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 12-24 måneders mellemrum.
I forbindelse med undersøgelsen vil du kunne få en tandrensning med tilskud
fra din region. Du kan sagtens bede om at få tænderne renset oftere, men
der er kun tilskud til tandrensninger til grønne patienter maksimalt én gang
om året.

Hvornår er jeg gul?
Du er i den gule kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller
mundhule, samtidig med at din tandlæge vurderer, at du selv sammen med
tandlægen kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, fx ved at holde igen
med søde sager, stoppe med tobaksrygning og være endnu grundigere med
tandbørsten. Som gul patient vil du blive indkaldt til én eller flere fokuserede
kontrolundersøgelser i løbet af året. Du vil i det omfang, det er nødvendigt i
forhold til din sygdom, kunne få tilskud til mere end én tandrensning om året.

Hvor ofte skal jeg til tandlæge, hvis jeg er gul?
Det afhænger af din tandlæges individuelle faglige vurdering af dit behov.

Hvornår er jeg rød?
Du er i den røde kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller
mundhule, og tandlægen vurderer, at du ikke selv er i stand til at få en bedre
sundhedstilstand i mundhulen, fx fordi du har en generel sygdom eller får
medicin, som giver mundtørhed og derfor har behov for hyppigere tandlægebesøg.
Tandlægen sætter forebyggelse og behandling i gang, og du vil blive
indkaldt efter behov – typisk oftere end en gul patient. Du får tilskud til den
nødvendige forebyggelse, behandling og kontrol.
Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark

Hvor ofte skal jeg til tandlæge, hvis jeg er rød?
Det afhænger af din tandlæges individuelle faglige vurdering af dit behov.
Ifølge Sundhedsstyrelsen vil nogle røde patienter skulle til tandlæge mindst
seks gange om året.

Hvordan bliver jeg grøn?
Det er individuelt, hvad du kan gøre for at blive grøn patient. Tal med din
tandlæge om dette. Hvis du er gul patient, kan det fx være, at din tandlæge
vil instruere dig i, hvordan du bliver bedre til at børste tænder, eller du vil
måske blive opfordret til at holde igen med læskedrikke. Hvis du er rød, kan
det i nogle tilfælde lade sig gøre at skifte til gul eller grøn kategori, fx hvis du
bliver god til at holde tænderne rene og ikke mere har behov for den medicin,
som gav dig mundtørhed. Tal med din tandlæge om, hvad mulighederne er
for dig.

Hvad er forskellen på gul og rød?
Den afgørende forskel er, om du selv er i stand til at ændre på de forhold, der
gør, at du har sygdom i tænder, tandkød eller mundhule i øvrigt. Hvis din
tandlæge vurderer, at du fx ved at børste tænderne grundigere og holde igen
med søde sager kan opnå sundere tænder og mund, vil du ofte blive placeret
i den gule kategori. Men hvis tandlægen vurderer, at du ikke er i stand til at
gøre det bedre, fx fordi du lider af mundtørhed som bivirkning af nødvendig
medicin, vil du oftest blive placeret i den røde kategori.

Hvad betyder ”aktiv sygdom”?
Aktiv sygdom betyder, at du har sygdom i tænder, tandkød eller mundhule,
som kræver forebyggelse og/eller behandling. Det kan fx være caries, tandkødsbetændelse,
paradentose, syreskader eller anden sygdom. Hvis du har
aktiv sygdom, vil det i nogle tilfælde være nok, at du får en individuel forebyggende
behandling – også kaldet en IFB. Det gælder fx, hvis du har begyndende
caries, og tandlægen vurderer, at du kan forhindre hullet i at udvikle
sig, hvis du selv gør en indsats, og tandlægen instruerer dig i, hvordan du
opretholder en god mundhygiejne. Samtidig med dette foretager tandlægen
evt. en fluoridbehandling. I andre tilfælde vil dette ikke være nok, og du skal
have yderligere behandling og senere til en kontrolundersøgelse.

Hvad betyder ”risikofaktorer”?
Risikofaktorer kan påvirke din risiko for sygdomme i munden. Det er fx dine
tandbørstevaner, dit sukkerforbrug og forbrug af syreholdige fødevarer, alkoholforbrug,
medicinforbrug, tobaksrygning og din sygdomshistorie. Hvis tandlægen
vurderer, at du har en god mundhygiejne, og dine øvrige risikofaktorer
er under kontrol, bliver du placeret i grøn kategori. Hvis du har aktiv sygdom,
fx caries, og din tandlæge vurderer, at dine risikofaktorer kan ændres, er du
gul. Det kan fx være, fordi du tidligere har haft en god mundhygiejne og din
tandlæge vurderer, at du fremover selv kan og vil gøre en indsats for at forebygge
mere caries. Hvis tandlægen vurderer, at du vil have svært ved eller
ikke kan ændre dine risikofaktorer, fx fordi du tager noget medicin, der gør,
at du nemmere får caries end andre, vil du blive placeret i den røde kategori.
Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark

Bliver det dyrere at gå til tandlæge?
Hvis du er en af de patienter, som skal hyppigere til tandlæge, vil du i hvert
fald i starten opleve lidt større udgifter til tandpleje. Husk at den bedste forsikring
mod store tandlægeregninger er at være omhyggelig med tandbørste
og tandtråd OG at gå til tandlægen i overensstemmelse med din tandlæges
vurdering af dit behov herfor. Det kan godt være, at det koster penge at gå til
tandlæge. Men det er dyrere at lade være.

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil komme oftere, end tandlægen
anbefaler?
Du kan altid anmode om ekstra ydelser, heriblandt forebyggende kontrolundersøgelser.
Men der er i så fald ikke tilskud, og det er op til den enkelte
tandlæge at fastsætte prisen.

Hvad skal der til, for at jeg kan få mere end én tandrensning
med tilskud om året?
Hvis du er gul eller rød patient, kan du få tandrensning med tilskud så ofte,
som det ifølge tandlægens faglige vurdering er nødvendigt i forbindelse med
undersøgelse eller kontrol (fokuseret undersøgelse). Hvis du er grøn patient,
kan du maksimalt få tilskud til én tandrensning om året. Du kan dog altid
anmode om ekstra tandrensninger. Men der er i så fald ikke tilskud, og det er
op til den enkelte tandlæge at fastsætte prisen.

Hvad gør jeg, hvis jeg er grøn patient, men får ondt i en tand,
selvom der ikke er gået mindst 12 måneder?
Hvis du får smerter eller af anden årsag mener, at der er noget galt, skal du
gå til tandlæge. Også selv om du er grøn patient, og der ikke er gået mindst
12 måneder, siden du sidst var til undersøgelse. Hvis der er behov for behandling,
får du behandling med tilskud, hvis det altså ikke er en behandling,
hvor der er 100 % egenbetaling. Desuden skifter du farve og indkaldes med
udgangspunkt i, om du nu er gul eller rød.

Hvad nu hvis jeg er uenig med min tandlæge i, om jeg er rød,
gul eller grøn?
Du bliver indplaceret som grøn, gul eller rød ud fra tandlægens faglige vurdering.
Hvis du ikke har tillid til tandlægens faglighed, kan du altid henvende sig
til en anden tandlæge og bede om en såkaldt ”second opinion”.

Hvad sker der, hvis jeg skifter tandlæge?
Din nye tandlæge undersøger dig og foretager sin faglige vurdering af, om du
er grøn, gul eller rød.

Kilde: Tandlægeforeningen

– Det er ikke noget nyt, at vi som tandlæger skal indkalde patienter ud fra en individuel faglig vurdering. Men det er nyt, at det kommer til at foregå ud fra retningslinjer, der gælder for alle. Et af formålene med retningslinjerne er at motivere folk til at blive endnu grundigere med tandbørsten og tandtråden. Patienterne får i endnu højere grad et medansvar for at holde tænderne sunde og raske, siger Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg.

Hvornår er du grøn?
Du tilhører den grønne kategori, hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen i øvrigt. Hvis du er grøn, vil du blive indkaldt til undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 12-24 måneders mellemrum. I forbindelse med hver enkelt undersøgelse vil du kunne få en tandrensning med tilskud fra din region. Du kan sagtens bede om at få tænderne renset oftere, men der er kun tilskud til tandrensninger til grønne patienter maksimalt én gang om året.

Hvornår er du gul?
Du er i den gule kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, samtidig med at tandlægen vurderer, at du selv sammen med tandlægen kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, fx ved at holde igen med søde sager, stoppe med tobaksrygning og være endnu grundigere med tandbørsten. Som gul patient vil du blive indkaldt til én eller flere fokuserede kontrolundersøgelser i løbet af året. Du vil i det omfang, der er nødvendigt i forhold til din sygdom, kunne få tilskud til mere end én tandrensning om året.

Hvornår er du rød?
Du er i den røde kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, og tandlægen vurderer, at du ikke er i stand til selv at gøre det bedre og derfor har behov for hyppigere tandlægebesøg. Tandlægen sætter forebyggelse og behandling i gang, og du vil blive indkaldt efter behov – typisk oftere end en gul patient. Der er tilskud til den nødvendige forebyggende og kontrollerende behandling, herunder tandrensninger.

Hvis du har paradentose
Ud over de nye retningslinjer for, hvor ofte man skal til tandlæge, er der udarbejdet nationale kliniske retningslinjer vedr. forebyggelse og behandling af paradentose mv.

– Patienter med paradentose vil blive tilbudt et nyt og mere systematisk forebyggelses- og behandlingsforløb. Det kan godt være, at nogle af disse patienter i starten vil få lidt større udgifter til tandpleje, fordi de skal gå til tandlæge oftere end hidtil. Men tanken bag det nye forløb mod paradentose er at hjælpe så mange patienter som muligt med at opnå så god en tandsundhed, at de efterhånden kan nøjes med færre besøg hos tandlægen, understreger Susanne Kleist.

Kilde: Tandlægeforeningen